Skovdrift

Øland Østerskov, som er på i alt 144 ha, fremstår i dag hovedsagelig som en ung skov – en skov i produktion men med vægt på herlighedsværdier.

Diversiteten i træarter er stor. Da det har vist sig at rødel klarer sig flot på de lavtliggende, fugtige jorde, er der mange områder tilplantet med dette smukke træ. Ahorn og eg har ligeledes vist sig at trives godt her og blander sig smuk med sitkagraner som også klarer sig godt i selskab med lærk. I de unge løvtræsbevoksninger er både kirsebær, lind, løn og birk og ægte kastanje. En enkelt af de forholdsvis ukendte og smukke tarmvridrøn er også plantet. Tarmvridrøn er en dansk, men meget sjælden art. Frugterne giver en virkelig fin snaps, og veddet er meget værdifuldt.

I 1962 var Øland Østerskov i en dårlig forfatning og så vandlidende, at det var nødvendigt helt at drive et meget stort areal af. Området lignede ikke særligt en skov, men snarere en savanne med spredte træer og buske. Efter afdrivningen forestod et kæmpemæssigt arbejde med at grave store og små grøfter. I årene 1962 - 64 blev der gravet i alt 150 km grøfter og plantet en million træer – efter sigende. Fortrinsvis nåletræer med sitka og rødgran. Arbejdet blev udført med vejledning og stor hjælp fra skovriderne Laumann Jørgensen og Tage Ogstrup, hvilket sikrede kvalitets genplantning.

Næppe var disse træer blevet hugstmodne, før stormfaldene i 2005 igen gjorde stort indhug i vedmassen. Denne gang blev der ved genplantning lagt vægt på løvtræer og skoven er nu ved at vokse sig stor igen. I 2014 måtte vi afvikle en næsten 7 hektar stor rødgranbevoksning, dels på grund af stormfald men især på grund af barkbilleangreb. Sitkagran er meget produktiv på disse arealer, men vi har lært at sprede træartsvalget så skovens stabilitet ikke afhænger af en enkelt arts sundhed -  derfor er den unge skov opbygget betydeligt mere varieret i dag -  det er i øvrigt også smukkere i mine øjne.

I foråret 2016 er der plantet omkring 25.000 nye træer på de åbne områder. Der er valgt sitkagran og lærk, som vi har haft god erfaring med tidligere og en enkelt kultur med eg iblandet kirsebær og almindelig hæg.

I moderne skovbrug er det nødvendigt at tage den ny teknologi i brug for at kunne drive skoven økonomisk forsvarligt. Nyplantede løvtræer bides af vildtet og skal derfor beskyttes enten ved at hegne området eller anvende de nye vækstrør. Vækstrør er ikke smukke at se på, men meget effektive og giver jægeren bedre muligheder for at kunne bevæge sig frit rundt i hele skoven. Ydermere har de en minidrivhuseffekt, som gør at planterne gror hurtigere.

Skoven har smukke gamle skovbryn hele vejen rundt som skal bevares og nænsomt tyndes. Mange af de gamle bøge- og egetræer kan dateres tilbage til 1850. Der står enkelte hugstmodne granbevoksninger, som skal bevares med mindre træværdien forringes blandt andet på grund af insektangreb.

Et stor areal mod nordøst er bevaret som utilplantet med naturlig succession, så biodiversiteten opretholdes. Ydermere giver det jo fantastisk gode betingelser for vildtet. I dette område blev der i 2007 gravet en sø, som er ynglested for mange fugle. I området ved Søvejen er der yderligere en sø og den lille Oxkær Dam er nylig oprenset.

Skovdriften er siden 2013 hovedsageligt forestået af Skovdyrkerne Nordjylland Øst med en stor og dygtig indsats af skovarbejderne og kyndig vejledning af Skovfoged Hans Christian Graversgaard og Skovrider Rasmus Grønborg Bak.